Når virkeligheden
bliver for kedelig
føler sig snydt
leve op
uden at få
lyst til andet
end at snyde
ansvar lyst virkelighed
virkelighed ansvar lyst
lyst virkelighed ansvar
rækkefølgen er
handlingen mangler
tanken famler
det tænkte er jo
heller ikke andet
virkeligheden
ikke værd at tænke på
ansvar
leve op til
eller tro på
fælles bedste
hvad er forskellen
lad stå og lad vær og og
en ophobning af tanker
som ikke er værd
virkelighed
som i tusinde år
det man ved
tanken i tusind år
bliver aldrig virkelig
ansvar
fælles bedste
fælles ansvar
det så nemt
placeret i paradis
af dem som skrev
biblen
erkend
det var for nemt
tanken er
er det bedste for mig
det bedste for dig
er det bedste fælles
er det bedst hvis
ingen ved, vil vide, det bedste var/er
tusind år
fælles bedste fælles ansvar
personlig frihed
lyst til at snyde
når virkeligheden
bliver for kedlig
Gud og Fanden
har taget hinanden
denne gendigtning af biblen er
ikke bedre
ansvar det bedste
fælles ansvar for det bedste
det er virkeligheden ikke til
er guddommelighed ikke
fælles bedste
det kan ikke længere kaldes for digt
hvis det var så nemt
havde der ikke gået tusind år
når vi finder sandheden
forsvinder virkeligheden
det er derfor tankerne
ikke er virkelige
eller også er det omvendet
tusind år
da jeg troede jeg sku dø
døde jeg
lod virkeligheden trampe på mig
og jeg var den nådig
selv om det intet havde med
de tanker om livet
så er det ikke længere svært
at give op
